Spontan abort og evnen til at blive gravid

21. maj. 2019 | Artikel til nyhedsbrev

Vores nye forskningsresultater viser, at kvinder, der tidligere har haft en spontan abort, har en lettere nedsat evne per menstruationscyklus til at blive gravid sammenlignet med kvinder, der ikke har haft en spontan abort.

Vi har sammenlignet fertiliteten hos kvinder, der aldrig har haft en spontan abort, med kvinder der har haft en eller flere spontane aborter, men ikke har fået et levendefødt barn.

Vi fandt, at kvinder med spontan abort har en nedsat evne til at blive gravid, især dem med flere spontane aborter. Den nedsatte fertilitet ses særligt i de første måneder efter en spontan abort. 12 menstruationscyklusser efter en spontan abort er sandsynligheden for at blive gravid dog den samme som for de kvinder, der ikke har haft en spontan abort. Det tyder på, at disse kvinders fertilitet snarere er forsinket end nedsat efter en eller flere spontane aborter.

Planlægger I barn?

Vær med i et internetbaseret studie der undersøger, om livsstil kan have betydning for kvinder og mænds evne til at få børn.

Tilmeld dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev



Kontakt os

E-mail: info@snartforaeldre.dk

SnartForældre.dk
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital
Olof Palmes Allé 43-45
DK-8200 Aarhus N

Mød os på Facebook