Hvorfor?

Vi vil gerne finde ud af, om kvinder og mænd selv kan gøre noget for nemmere at få opfyldt drømmen om at blive forældre. Hvis du forsøger at blive gravid ad naturlig vej, kan du bidrage med viden, der kan hjælpe par, som har svært ved at få børn.

Det er nemt at deltage i SnartForældre.dk. I den periode man forsøger at blive gravid skal mænd udfylde to spørgeskemaer og kvinder skal udfylde et skema hver anden måned indtil de er gravide eller i maks. 12 måneder. Spørgeskemaerne handler bl.a. om kost, motion, rygning, medicinforbrug samt indtag af alkohol og kaffe. Og som deltager er man selvfølgelig helt anonym.

Projektets formål er at undersøge:

  • Om livsstil påvirker kvinders chance for at blive gravid
  • Om livsstil påvirker mænds evne til at få børn
  • Om livsstil påvirker risikoen for spontan abort

SnartForældre.dk har efterhånden kørt i en del år, og der er allerede kommet mange vigtige resultater.

Jo flere der deltager i projektet, jo bedre kan vi svare på, hvordan mænd og kvinder selv kan styrke deres evne til at få børn.

Kontakt os

E-mail: info@snartforaeldre.dk

SnartForældre.dk
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital
Olof Palmes Allé 43-45
DK-8200 Aarhus N

Mød os på Facebook